Ålandet
Vores vision
En andelsbevægelse for naturen
Mange ser lavbundsjordene som tabt land. I Ålandets Venner mener vi, at de er nøglen til et nyt blågrønt Danmarkskort.
Kriser i biodiversitet, klima, kvælstof og vandmiljø kalder på sammenhængende, multifunktionelle løsninger. Hvis naturlige processer igen får plads og frihed kan ådalenes lavbundsjorde levere et afgørende bidrag til nationale miljømål, og samtidig skabe fornyet sammenhængskraft og liv i landskabet.
Ålandets Venner er civilsamfundets laboratorium for en ‘bottom up’ model for naturgenopretning, der realiseres i et bredt og tæt samarbejde med myndigheder, vidensinstitutioner, landmænd, græsrødder og entreprenører.
Vores mission er at Skjern Ås vandopland i de kommende årtier bliver et levende bevis på en ny tilgang til naturgenopretning. Det gør vi ved at bygge på de stærkeste traditioner i dansk kultur – det tillidsfulde samarbejde vi kender fra andelsbevægelsen og foreningslivet
Skjern Å – Danmarks mest vandrige økosystem
Født af kilder i Tinnet Krat vokser Skjern Å sig mægtig gennem tilløbene Brande Å, Holtum Å, Fjederholt Å, Rind Å, Karstoft Å, Døvling Bæk, Vorgod Å, Omme Å, Tarm Bybæk, Tarm Mølleå og Ganer Å, inden den munder ud i Ringkøbing Fjord gennem landets eneste floddelta. Det sammenhængende system består af 2.500 kilometer vandløb og afvander 2400 km2.
Denne enorme lunge ånder for Vestjyllands natur, og skaber habitater for en lang række ikoniske og sjældne arter. Landskabets karaktergivende elementer er unikke i en global kontekst, og giver enestående forudsætninger for at naturlige processer igen kan slippes fri.
Skjern Ås grundvandsfødte kilder giver økosystemet resiliens i en varmere verden. Ringkøbing Fjord og de omkringliggende vådområder i Tipperne og Værnengene er udpeget som internationalt beskyttede for deres rige fugleliv.
Disse egenartede landskaber er skabt af isen, gruset, sandet og vandet. Vi har et særligt ansvar lokalt og nationalt for at sikre Vestjyllands verdensarv ved at værne om og højne områdets bio- og geodiversitet.
Naturlig hydrologi
Hvorfor er naturlig hydrologi nøglen til det grønne danmarkskort?
Naturlige ådale er et undervurderet og overset værktøj i den grønne omstilling. Og vi ved det haster. Vi er i krise i forhold til både klima, biodiversitet, miljø og menneskelig trivsel. Fremtidens ådal spiller en afgørende rolle i at løse disse sammenhængende problemer.
Men det kræver en hjælpende hånd. Der er brug for indsatser, der matcher vores forfædres iver efter forandring, men sigter mod naturbaserede løsninger. Historiens indgreb kræver en tilsvarende modreaktion. Efter i mange århundreder at have kæmpet for vandets tæmning, skal vi nu lære at slippe det fri.
Der skal ryddes op i den udtjente infrastruktur fra dræning og udretninger, så ådalene går fra at være en del af problemerne til at være en multifunktionel løsning. Ådalene skal igen tilhøre vandløbene, som får plads til at slynge sig frit og fylde flodsengen med vinterens oversvømmelser. For naturlig hydrologi er fremtidens infrastruktur, der både bidrager til biodiversitet, klima, vandkvalitet og sammenhængskraft.
Ved at tænke indsatser på tværs af land og vand vil vi sætte fokus på ådalen som en kompleks mosaik med rige muligheder for liv. Ådalene rummer et kæmpe potentiale for vild skov, naturgræsning og øget artsrigdom. Indsatserne retter sig derfor ikke mod en enkelt organisme, men vil gennem den systembaserede tilgang skabe varierede habitater for hele områdets biodiversitet.
Skæren Å
Skjern Å har sit navn fra ordet ‘skær’. Vi kender ordet fra den rene og skære sandhed, og Grundtvigs salme, hvor Jesusbarnet får røgelse, guld og myrra skær af Østens vise mænd. Ordet betyder ‘ren og fin’, og blev valgt som stedsnavn da vores forfædre døbte den Skæren Å. Dengang pumpede systemet klart vand gennem Vestjylland, men Skjern Å har med tiden mistet de kvaliteter, som i sin tid navngav den. For at få fordums klarhed tilbage er vi nødt til at komme til bunds i problemerne.
Historiens mange indgreb var motiveret af datidens behov og forestillinger om fremskridt. Tidligere generation af landskabsingeniører skabte store forandringer i ådalene, som blev forvandlet til frodig jord og underlagt effektive dyrkningsformer. Gammel infrastruktur ligger nu begravet i ådalene, og går ikke væk af sig selv. Vestjyske vandløb er sarte systemer med moderat energi. Udrettede åer slynger ikke sig selv. Spærringer bukker sjældent under for strømmens brusen. Drænet jord bliver ikke sund og vandmættet uden aktiv livshjælp. Derfor er der ikke kun behov for udtagning, men også genopretning.
Ålandslaboratoriet
Ålandslaboratoriet koordinerer en opgave, der kræver ‘alle mand på dæk.’ For naturgenopretning af lavbundsjorde er en kompleks tværfaglig mission. Vi skal øve os i at leve bedre med vandet, den basale forudsætning for liv. Vi vil bygge bro mellem teori og praksis, og oversætte tanker til handling gennem jordnære, konkrete indsatser. Forskere, ildsjæle og landmænd samarbejder om genskabelsen af store, sammenhængende naturområder ud fra princippet; Tænk stort. Start småt. Skaler smart.
I 1999-2003 blev Skjern Å genslynget – Danmarkshistoriens dengang største naturgenopretningsprojekt. Indsatsen dækkede dog kun 43 kilometer, knap 2% af systemets samlede længde. Det var med andre ord begyndelsen på en helhedsorienteret indsats for økosystemet. Men langt fra afslutningen.
Vi arbejder fra kilde til fjord og fra del mod helhed. Det langsigtede fokus er at få en sund tilstand i hele vandoplandet, en rejse der begynder med en systematisk strategi og kompetente løsninger i felten.
Ålandslaboratoriet er vores base for denne indsats, der skal udvikles på baggrund af den bedste videnskabelige praksis. Å-systemet trækker tråde fra naturperler som Harrild Hede og Nørlund Plantage videre vestpå gennem en række værdifulde naturområder. Som et komplementært værktøj til modellen for Natur Nationalparker skal ådalene fungere som korridorer mellem kerner af vild natur.
Den store genopretning af Skjern Å
Fra top-down til bottom up
Den store genopretning af Skjern Å fra 1999-2003 splittede lokalsamfundet i to grupper. For herude vestpå fandtes både de argeste modstandere og varmeste støtter. Det endte som bekendt med en ‘top-down’ beslutning og store sociale konflikter.
Ålandets Venner vil i samarbejde med partnere demonstrere en lokal ‘bottom up’ model for naturgenopretning af ådalene, der gør lokalsamfundet til en central aktør i den grønne omstilling.
Vi vil gentænke tilgangen til naturgenopretning ved at bygge broer og nedbryde barrierer mellem samfundets aktører. Ofte bliver ‘de lokale’ behandlet som modpart i arbejdet for den vilde natur. Vi mener lokalsamfundet er en forudsætning for ambitiøse indsatser. Ikke en modsætning. Vi tager udgangspunkt i de lange traditioner for tillidsfuldt samarbejde, som altid har kendetegnet vestjysk foreningsliv.
En af de centrale initiativtagere til Ålandets Venner er Skjern Å Sammenslutningen, der siden 1977 har samlet lodsejere og ildsjæle i en fælles mission om at forbedre naturen langs vandløbet og redde den vestjyske vildlaks. SÅS har i mange år udført et stort frivilligt arbejde som forankrer visionen i stærke, lokale traditioner og relationer.
Fra handel til handling
Fra handel til handling i Den Grønne Trepart
Store lavbundsarealer vil blive udtaget gennem den igangværende trepart. Det er ikke kun en national handel, men også en situation der kalder på strategisk handling.
Omlæggelsen skaber plads til at komme til bunds i problemerne med en systembaseret tilgang. Engangsinvesteringer i genskabt naturlig hydrologi vil erstatte en dyr, forældet og umulig kamp mod vandet.
Målet er at genoprette de dynamiske funktioner, industrielle historier har fjernet og skabe forudsætningerne for et selvregulerende økosystem. Ålandets Venner gør lokale aktører til drivkraften bag projekternes realisering, blandt andet ved at tilbyde landmænd en aktiv rolle i at følge omlægningen til dørs. Vi vil gennemføre græsrodsprojekter med høj faglig standard, slagkraft og ambition, og bidrage til at Den Grønne Treparts mål bliver nået.
Kontakt
Foreningen Ålandets Venner er et initiativ udviklet fra bunden af engagerede borgere i vandoplandet.
Michael Beck-Hansen
Michael Bech-Hansen er naturelsker og sportsfisker, og er kommet langs Skjern Å siden barnsben. I sin professionelle karriere har han arbejdet som international leder i mobilbranchen. Siden 2022 har Michael været formand i Skjern Å Sammenslutningen, der har samlet landmænd og foreninger omkring miljøforbedringer i ådalen siden 1977. Michael er udpeget af Danmarks Naturfredningsforening som repræsentant i den lokale trepart.
Peter Andreas Christensen
Peter Andreas Christensen er antropolog med speciale i civile aktørers rolle i naturgenopretning. Det seneste årti har Peter arbejdet med etnografiske metoder i sin forskning med ildsjæle og vandløb i ind- og udland. Hans primære forskning omhandler den engelske Rivers Trust, der siden 2001 har koordineret lokalt forankrede indsatser for vandløbsgenopretning med stor succes. Peter bringer nyeste internationale forskning i spil som inspirationskilde for Ålandets Venner, og står for udviklingen af et tættere samarbejde mellem civilsamfundet og vidensinstitutioner.
Boris Brorman Jensen
Boris Brorman Jensen er arkitekt, og kommer til Ålandet fra en lang karriere som forsker og underviser på blandet andet Det Kongelige Akademi i København og Harvard Graduate School of Design. Boris har desuden været engageret i udstillings- og formidlingsopgaver, blandt andet som kurator for det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig, 2016. Han har publiceret en lang række artikler og bøger om landskab og arkitektur. Desuden har Boris siddet i en række udvalg og bestyrelser, herunder som medlem af Projekt- og Legatstøtteudvalget for Arkitektur under Statens Kunstfond.
Morten Lund Hansen
Morten Lund Hansen er forperson for Danmarks Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern Kommune. Morten arbejder til daglig med at drive vandrehjem og bæredygtig naturturisme i Nørre Nebel. Morten har i mange år brændt for vandmiljøet og foreningslivet, og sidder i den lokale trepart som grøn repræsentant.
Sarah Rønholt
Sarah Rønholt er sportsfisker, fotograf, og guide. Sarah har spillet en hovedrolle både bag og på skærmen i filmen Folkets Å, der fejrer naturen og menneskene i vandoplandet. Sarahs kursus ‘Fish & Chicks’ fokuserer på fluefiskeriet som forbindelse til naturen, og tiltrækker gæster langvejs fra der kommer til Skjern for at mærke det vestjyske landskabs magi.
Søren Larsen
Søren Larsen er fiskemester på DCV, Danmarks Center for Vildlaks, og har arbejdet med naturgenopretning i vandoplandet siden 1980’erne. Få kender Skjern Å systemet så godt som Søren, der med solid erfaring og stort overblik vil støtte koordineringen af fremtidens indsatser.
Ib Karstensen
Ib Karstensen har drevet landbrug ved Sønder Felding og været aktiv i landboforeninger gennem det meste af livet. Ib har som ildsjæl været med til at værne om vandoplandet, blandt andet gennem rollerne som næstformand for bestyrelserne i Skjern Å Sammenslutningen og Danmarks Center for Vildlaks.